Moral hazard (moralsk risiko): Definition og økonomisk forklaring
Forstå moral hazard (moralsk risiko): hvordan forsikring, incitamenter og adfærd skaber økonomiske konsekvenser — klar forklaring og illustrative eksempler.
Moral hazard er et økonomisk begreb, der beskriver en situation, hvor den person, der træffer beslutningen om at tage en risiko, ikke selv bærer de fulde omkostninger, hvis noget går galt. Nobelprismodtager Paul Krugman formulerer det tydeligt som "enhver situation, hvor én person træffer beslutningen om, hvor stor en risiko der skal tages, mens en anden person bærer omkostningerne, hvis det går galt".
Hvad ligger i begrebet
Kort sagt opstår moralsk risiko, når eksponeringen for tab er forskudt fra beslutningstageren til en anden part. Det skaber et omvendt incitament: fordi tabet dækkes af en anden, kan beslutningstageren handle mindre forsigtigt eller vælge mere risikable handlinger, end de ellers ville have gjort.
Typiske eksempler
- Forsikring: En person køber en forsikring mod biltyveri. Efter at have fået denne beskyttelse kan vedkommende blive mindre omhyggelig med at låse bilen eller parkere sikkert, fordi en eventuel tyveri-tab delvist eller helt dækkes af forsikringsselskabet. Dette er et klassisk eksempel på moralsk risiko.
- Bank- og finanssektoren: Hvis banker forventer, at staten vil redde dem (bailout) i tilfælde af alvorlige tab, kan de blive tilbøjelige til at påtage sig større risici.
- Arbejdsgivere og medarbejdere: En medarbejder med meget sjældne kontroltiltag kan reducere sin indsats, hvis resultatet udelukkende belønnes eller beskattes af andre aktører.
- Sundhedsvæsen: Hvis patienter betaler en lav egenbetaling, kan de bruge flere sundhedsydelser end nødvendigt eller vælge dyrere behandlinger, hvilket øger de samlede omkostninger.
Hvorfor opstår det? (mekanismer)
- Asymmetrisk information: Den ene part har bedre information om sin adfærd eller risikoendringer end den anden.
- Adskillelse af beslutning og betaling: Den, der beslutter (f.eks. en bankdirektør), er ikke den, der i sidste ende betaler hele regningen (f.eks. skatteyderen eller aktionærerne).
- Begrænset ansvar: Juridisk begrænset ansvar (f.eks. selskabsform) kan gøre, at tab ikke fuldt ud rammer beslutningstagerne.
Konsekvenser
Moral hazard kan føre til ineffektivitet, øgede omkostninger og i værste fald systemiske problemer (fx finanskriser). Når aktører tager for store risici, øges sandsynligheden for større tab, som andre må dække. Det kan også skabe uretfærdige fordelingsvirkninger, fordi nogle betaler for andres dårlige valg.
Hvordan kan man reducere moralsk risiko?
- Selvrisiko og egenbetalinger: Deductibles eller co-payments i forsikringer får folk til at bære en del af omkostningen selv, hvilket genindfører et incitament til forsigtighed.
- Erfaringsbaseret prisfastsættelse: Bonus-malus-systemer og højere præmier for risikofyldt adfærd gør det dyrere at være uforsigtig.
- Overvågning og rapportering: Bedre kontrol, revision og gennemsigtighed kan mindske mulighed for skjult adfærd.
- Kontraktuelle incitamenter: Performance-baseret løn, earn-outs eller at knytte en del af belønningen til langsigtede resultater.
- Regulering og kapitalkrav: I finanssektoren bruges kapital- og likviditetskrav, stresstest og andre regler for at begrænse farlig risikotagning.
- Reputationsmekanismer: Ønske om at undgå tab af omdømme kan motivere forsigtig adfærd.
Forskellen til andre beslægtede begreber
- Adverse selection (sælger/ køber asymmetri): Opstår før en kontrakt indgås, når en part har skjult information (fx syge personer, som søger meget dækning). Moral hazard opstår derimod efter kontrakten på grund af skjult handling.
- Principal–agent-problemet: Moral hazard er ofte en del af principal–agent-forholdet, hvor agenten kan handle i eget interesse frem for principalens interesse på grund af forskellig information eller incitamenter.
»Moral hazard« er derfor ikke blot et teoretisk begreb, men en praktisk udfordring inden for forsikring, finans, sundhed og mange andre områder. At identificere mekanismerne og designe kontrakter og institutioner, der afstemmer incitamenterne, er centralt for at begrænse denne type risiko. Begrebet er tæt forbundet med ideen om omvendte eller perverse incitamenter, hvor belønninger og sanktioner fører til uønsket adfærd.
Historie
Udtrykket "moralsk risiko" blev første gang brugt i det 17. århundrede. Det "moralske" i "moralsk risiko" blev forstået som "subjektiv". Det blev ikke brugt på en måde, der havde noget med etik at gøre.I 1960'erne brugte økonomer udtrykket til at beskrive ineffektivitet, der opstår på grund af informationsasymmetri. I økonomien er "moral hazard" en særlig form for markedssvigt.
Relaterede sider
- Interessekonflikter
- Feedback
- Spilteori
- Utilsigtede konsekvenser
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er moralsk risiko?
A: Moralsk risiko er et udtryk, der bruges i økonomi til at beskrive en situation, hvor nogen træffer en beslutning om, hvor stor en risiko de vil tage, men hvor en anden bærer omkostningerne, hvis det går galt.
Q: Hvad er et eksempel på moralsk hasard?
A: Et eksempel på moralsk hasard ville være, hvis nogen købte en forsikring mod biltyveri og derefter blev mindre omhyggelige med at låse deres bil, da de forventede konsekvenser af tyveri delvist er forsikringsselskabets ansvar.
Q: Hvem opfandt udtrykket "moral hazard"?
A: Udtrykket "moral hazard" krediteres ofte økonomen Kenneth Arrow, selvom nobelpristageren Paul Krugman også har skrevet meget om det.
Q: Er moralsk hasard en positiv eller negativ situation?
A: Moral hazard betragtes generelt som en negativ situation, fordi det kan føre til uansvarlig adfærd og øget risikotagning.
Q: Kan moralsk hasard opstå i ikke-finansielle situationer?
A: Ja, moralsk hasard kan også forekomme i ikke-finansielle situationer, som eksemplet med biltyveriforsikring.
Q: Hvordan kan moralsk hasard forhindres?
A: Moral hazard kan forhindres ved at sikre, at de, der træffer risikable beslutninger, også bærer konsekvenserne, hvis det går galt, f.eks. ved at kræve, at folk tegner forsikringer med højere selvrisiko.
Q: Hvad er det modsatte af moral hazard?
A: Det modsatte af moral hazard er moral suasion, som er, når nogen opfordres til at handle på en ansvarlig måde, selv om de ikke er personligt ansvarlige for konsekvenserne af deres handlinger.
Søge