Messier 100 (også kendt som NGC 4321) er et eksempel på en såkaldt "grand design"-spiralgalakse. Den er synlig i den sydlige del af stjernebilledet Coma Berenices. Messier 100 er en af de klareste og største galakser i Virgo-hobbyen, ca. 55 millioner lysår væk, med en diameter på 160.000 lysår. Den blev opdaget af Pierre Méchain i 1781. Senere blev den optaget i Messiers katalog over tåger og stjernehobe, efter at Charles Messier en måned senere havde gjort egne observationer. Galaksen var en af de første spiraler, der blev opdaget, og den blev opført som en af 14 spiralnebuler af jarlen af Rosse i 1850.

Galaksen har to satellitgalakser, NGC 4323 - forbundet med M100 af en bro af lysende stof - og NGC 4328.

Struktur og stjernedannelse

Messier 100 er et klassisk eksempel på en "grand-design"-spiral: to klare, veldefinerede arme løber langt ud fra kernen og indeholder mange lyse HII-regioner og unge stjernehobe. Hubble-romteleskopets billeder viser detaljerede støvstrukturer og adskillige tætte blå stjerneklynger i spiralarmene. I kernen findes en koncentration af stjernedannelse – ofte omtalt som en circumnuklear ring – hvor gas komprimeres og danner nye stjerner. Den store diameter på ca. 160.000 lysår gør M100 større end Mælkevejen, og dens rige indhold af gas sikrer fortsat stjernedannelse.

Interaktioner og miljø

M100 ligger i det tætbefolkede miljø i Virgo-galaksehoben. Dens grand-design-struktur menes delvis at være forstærket af tidevandsinteraktioner med nære naboer, især den nærliggende satellit NGC 4323, som er forbundet med M100 gennem en bro af lysende stof. Interaktioner i en klynge som Virgo kan påvirke gasfordelingen, fremme stjernedannelsen i arme og nogle gange give tråde eller haler af materiale.

Historie og observation

Opdagelsen af M100 i 1781 af Pierre Méchain og den efterfølgende registrering i Messiers katalog afspejler dens fremtrædende udseende på himlen. For amatørastronomer er M100 et populært mål: den er relativt lysstærk og kan ses i mindre teleskoper som et klart, spiralformet objekt under gode forhold. Den ligger i området omkring stjernebilledet Coma Berenices og er på himlen bedst synlig i forårs- og tidligt sommertid fra den nordlige halvkugle.

Supernovaer og videnskabelig betydning

Messier 100 har været vært for flere observerede supernovaer, hvoraf de mest kendte er SN 1979C (en kerne-kollaps supernova af type II-L) og SN 2006X (en type Ia). Studier af disse eksplosioner har givet vigtig information om både massive stjerners død og brugen af type Ia-supernovaer som standardlys i afstandsbestemmelse. Generelt er M100 et vigtigt laboratorium for studier af stjernedannelse, dynamik i spiralarme og galakseudvikling i klynge-miljøer.

Praktiske oplysninger

  • Afstand: cirka 55 millioner lysår (~17 Mpc).
  • Diameter: omkring 160.000 lysår.
  • Hvor: i Coma Berenices, en del af Virgo-galaksehoben.
  • Amatørobservation: synlig i mindre teleskoper; under gode forhold kan man med moderate instrumenter skelne spiralstrukturen og nogle lysstærke knuder.

Samlet set er Messier 100 et fremragende eksempel på en klassisk, stjerneproducerende spiralgalakse og et yndet mål både for professionelle astronomer og amatører, som ønsker at studere spiralstruktur, stjernedannelse og galaktiske interaktioner.