Manuae (Cookøerne)
Manuae er en ubeboet atol i den sydlige gruppe af Cookøerne, 100 km sydøst for Aitutaki. Den er administrativt set en del af Aitutaki, men hører ikke til noget distrikt eller tapere i Aitutaki. Den er dog en del af Arutanga-Reureu-Nikaupara Constituency.
Manuae er en ægte atol, der ligger på toppen af en neddykket vulkan, der falder 4000 meter ned til havbunden. Den består af to hesteskoformede småøer, Manuae i vest og Te Au O Tu i øst, med et samlet areal på 6,17 km² på hver side af en lagune på ca. 7 km x 4 km. Manuae har et areal på 2,1 km² og Te Au O TU et areal på 3,9 km². Lagunen er 13 km² stor, lavvandet og udsat for store skiftende sandbanker. Et koralrev omkranser atollen, og der er ingen passage gennem revet.
Øen er en havpark og er et vigtigt yngleområde for havfugle og havskildpadder i det centrale Stillehav. Manuaes kystnære farvande er gode fiskepladser.
Kaptajn James Cook så Manuae den 23. september 1773. Det var den første af de Cookøer, han rejste til. Han kaldte den oprindeligt Sandwich Island, men ændrede den til Hervey Island til ære for Augustus Hervey, 3. jarl af Bristol, som dengang var lord i admiralitetet, da han besluttede i stedet at give navnet "Sandwich Islands" til Hawaiiøerne. Dette navn blev senere forvansket til Hervey's Island eller Hervey's Isle og blev senere anvendt på hele den sydlige gruppe som Hervey Islands. Dette navn forblev populært indtil 1824, hvor øerne blev omdøbt til Cookøerne af den russiske kartograf von Krusenstern til ære for kaptajn Cook, der var død i 1779.
I april/maj 1965 steg befolkningstallet kortvarigt til 120, da øen blev besøgt af seks ekspeditioner (fra Australien, New Zealand, Japan, Storbritannien, USA og USSR) for at observere den totale solformørkelse den 30. maj 1965.
Den norske forfatter Erlend Loe skriver på humoristisk vis om en ekspedition til Manuae i sin roman "L" fra 1999.
Øen havde engang en lille kopraindustri med en bebyggelse ved siden af den lille revpassage mindre end en kilometer nordøst for Turakino, det vestligste punkt på atollen. Passagen ved havets indgang er mindre end 4 meter bred og er yderst farlig i en bølgedannelse uden lokalt kendskab.
Øen har en flyveplads, som har været ude af brug i flere år. Fiskere fra Aitutaki arrangerer lejlighedsvis ture til Manuae. Alle bestemmelser, der gælder for Aitutaki, gælder også for Manuae.
Befolkningstallet toppede med 32 indbyggere ved folketællingen i 1956, men tyve år senere blev øen forladt:
Et luftfoto af Manuae
Kort over Manuae
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger Manuae?
A: Manuae er en ubeboet atol i den sydlige gruppe af Cookøerne, 100 kilometer sydøst for Aitutaki.
Sp: Hvad er størrelsen af Manuae?
A: Manuae har et samlet areal på 6,17 km² på begge sider af en lagune på ca. 7 km x 4 km. Lagunen er 13 km² stor.
Spørgsmål: Hvem har givet øen sit navn?
A: Kaptajn James Cook observerede Manuae den 23. september 1773 og kaldte den oprindeligt Sandwich Island, men ændrede den til Hervey Island til ære for Augustus Hervey, 3rd Earl of Bristol. Senere omdøbte den russiske kartograf von Krusenstern øerne til Cookøerne i 1824 til ære for kaptajn Cook, som døde i 1779.
Sp: Hvilke dyreliv kan man finde på Manuae?
A: Øen er en havpark og er et vigtigt yngleområde for havfugle og havskildpadder i det centrale Stillehav. De kystnære farvande er også gode fiskepladser.
Spørgsmål: Hvad skete der i 1965 på Manuae?
A: I april/maj 1965 var der en kortvarig forøgelse af bestanden til 120, da seks ekspeditioner (fra Australien, New Zealand, Japan, Storbritannien, USA og USS
