Manuae (Cookøerne) – ubeboet atol og havpark med stor lagune i Stillehavet

Manuae er en ubeboet atol i den sydlige gruppe af Cookøerne, omkring 100 km sydøst for Aitutaki. Den regnes administrativt til Aitutaki (alle lokale bestemmelser for Aitutaki gælder), men indgår ikke i øens tapere/distrikter; politisk hører den under valgkredsen Arutanga-Reureu-Nikaupara Constituency.

Geografi og natur

Manuae er en klassisk koralatol opbygget på toppen af en nedsunket vulkansk kegle, der falder omkring 4.000 meter til havbunden. Atollen består af to hesteskoformede øer, Manuae mod vest og Te Au O Tu mod øst, adskilt af en lagune på cirka 7 x 4 km. Landarealet er samlet ca. 6,17 km² (Manuae 2,1 km², Te Au O Tu 3,9 km²). Lagunen er lavvandet (ca. 13 km²) med markant omskiftelige sandbanker, som hele tiden omformes af vind, bølger og tidevand.

Et sammenhængende koralrev omkranser atollen. Der findes ingen sejladspassage, der tillader adgang til lagunen for fartøjer; dog findes en meget smal og lavvandet revåbning på vestsiden, mindre end 4 meter bred og kun anvendelig for små både under helt rolige forhold og med lokalkendskab. Ankring sker normalt i læ uden for revet, afhængigt af passatvindene.

Øen er udlagt som havpark og fungerer som et vigtigt yngleområde for havfugle og havskildpadder i det centrale Stillehav. Kyst- og lagunemiljøet rummer et rigt marint liv, og de kystnære farvande er gode fiskepladser. Typiske ø- og strandvegetationer som kystbuske og lav skov giver læ for kolonirugende havfugle, og kokoskrabber og andre landkrabber er almindelige. Skildpadder (bl.a. grøn havskildpadde) benytter de ubeboede strande til at lægge æg.

Historie og navne

Kaptajn James Cook observerede Manuae den 23. september 1773 som den første af de øer, han senere gav navn til. Han kaldte den oprindeligt Sandwich Island, men ændrede navnet til Hervey Island til ære for Augustus Hervey, 3. jarl af Bristol, da han i stedet gav navnet “Sandwich Islands” til Hawaiiøerne. Navnet blev snart forvansket til Hervey's Island eller Hervey's Isle og kom med tiden til at betegne hele den sydlige gruppe som Hervey Islands. Dette navn var udbredt indtil 1824, hvor den russiske kartograf von Krusenstern omdøbte øgruppen til Cookøerne til ære for Cook, der var død i 1779.

I april–maj 1965 blev øen midlertidigt befolket af seks internationale ekspeditioner (fra Australien, New Zealand, Japan, Storbritannien, USA og USSR), der ankom for at observere den totale solformørkelse den 30. maj 1965; i denne korte periode nåede befolkningstallet cirka 120 personer.

Tidligere bosætning og brug

Manuae har gennem perioder været udnyttet af folk fra Aitutaki, især til kopraproduktion. Der fandtes en lille bebyggelse nær den smalle revåbning under en kilometer nordøst for Turakino, atollens vestligste punkt. Passagen er ekstremt farlig ved dønning og uden lokalkendskab. Øens befolkningstal toppede ved folketællingen i 1956 med 32 indbyggere; i løbet af 1970’erne blev bosættelsen gradvist opgivet, og øen står i dag ubeboet.

En kort grusbane/flyveplads blev etableret, men har været ude af drift i mange år og er nu tilgroet og uegnet til lufttrafik. I dag finder besøg typisk sted i form af lejlighedsvise fisker- og forsyningsture fra Aitutaki samt naturvidenskabelige feltbesøg.

Forvaltning, beskyttelse og adgang

Manuae er beskyttet som havpark og vigtig naturkerne i den sydlige del af Cookøerne, hvilket betyder, at indsamling, jagt og forstyrrelse af ynglende dyr er begrænset eller forbudt efter gældende regler. Da øen administrativt hører under Aitutaki, gælder Aitutakis regulativer også her. Besøgende bør indhente aktuelle tilladelser og rådgivning fra de lokale myndigheder, før der planlægges landgang.

• Der er ingen havn, ingen sikker indsejling til lagunen og ingen infrastruktur eller forsyninger på land.
• Vejret er præget af tropisk maritimt klima med sydøstlige passatvinde; cyklonsæsonen ligger typisk fra november til april.
• Der findes ingen permanente ferskvandskilder, og al proviant og vand skal medbringes; princippet “leave no trace” efterleves.
• Landgang bør kun forsøges i meget rolige forhold og med erfarne lokale operatører.

Kultur og litteratur

Den norske forfatter Erlend Loe beskriver humoristisk en ekspedition til Manuae i romanen “L” fra 1999 og bidrager dermed til øens moderne mytologi som et fjernt og utilgængeligt sted i Stillehavet.

Øen er en havpark og er et vigtigt yngleområde for havfugle og havskildpadder i det centrale Stillehav. Manuaes kystnære farvande er gode fiskepladser.

Øen havde engang en lille kopraindustri med en bebyggelse ved siden af den lille revpassage mindre end en kilometer nordøst for Turakino, det vestligste punkt på atollen. Passagen ved havets indgang er mindre end 4 meter bred og er yderst farlig i en bølgedannelse uden lokalt kendskab.

Øen har en flyveplads, som har været ude af brug i flere år. Fiskere fra Aitutaki arrangerer lejlighedsvis ture til Manuae. Alle bestemmelser, der gælder for Aitutaki, gælder også for Manuae.

Spørgsmål og svar

Q: Hvor ligger Manuae?

Sp: Hvad er størrelsen af Manuae?

Spørgsmål: Hvem har givet øen sit navn?

Sp: Hvilke dyreliv kan man finde på Manuae?

Spørgsmål: Hvad skete der i 1965 på Manuae?

Søg efter bogstav