Krazy Kat: George Herrimans banebrydende tegneserie (1913–1944)
Krazy Kat (1913–1944) af George Herriman – en surrealistisk, poetisk tegneserieklassiker om kærlighed, mursten og venskab, der har inspireret generationer af tegnere.
Krazy Kat er en tegneserie skabt af tegneren George Herriman. Den blev udgivet dagligt i aviser mellem 1913 og 1944, først i New York Evening Journal. Dens ejer, William Randolph Hearst, var en vedvarende og synlig støtte for striben gennem hele dens levetid, hvilket gav Herriman relativt stor kunstnerisk frihed og en bred distribution i Hearst-kædens aviser.
Krazy Kat-figurerne blev oprindeligt introduceret i en anden Herriman-stribe, The Dingbat Family, hvor udtrykket "Krazy Kat" var musens måde at omtale katten på. Striben er sat i Herrimans fantasifulde udgave af Coconino County i Arizona, et landskab der i striben ofte skifter mellem enkle ørkenmotiver og næsten drømmelignende baggrunde. Krazy Kat blander skæv surrealisme, uskyldig legesyge og et poetisk, idiosynkratisk sprog — både i ordvalg og i den visuelle fortælling — hvilket gør den svær at kategorisere efter datidens standarder.
Hovedpersoner og dynamik
Striben kredser om et konstant, underfundigt trekantsforhold mellem tre figurer: Krazy Kat, Ignatz Mouse og politihunden Offissa Bull Pupp. Krazy er en sorgløs og ofte naiv kat, der elsker Ignatz ubetinget; Ignatz foragter Krazy og reagerer ved gentagne gange at kaste en mursten i Katz hoved. Krazy fortolker murstenskastningen som et udtryk for kærlighed og svarer taknemmeligt med kærlige, til tider kryptiske bemærkninger som "Li'l dollink, allus f'etful". Offissa Bull Pupp er den lovens mand i Coconino County; han ser det som sin pligt at beskytte Krazy (og opretholde orden) ved at tilbageholde Ignatz i amtsfængslet, hvilket skaber en evig gentagelse af kat-og-mus-spillet.
Køn, sprog og leg med identitet
En vigtig faktor i stribens vedvarende fascination er, at Krazy Kat aldrig har et fastlåst køn — Herriman lader både pronomen og fremstillinger variere. Denne kønsfluidsitet, sammen med det eksperimenterende sprog (dialekt, neologismer og poetiske vendinger), gør karaktererne åbne for mange fortolkninger og bidrager til stribens tidløse karakter.
Visuel stil og eksperimenter
Herrimans tegninger er karakteriseret ved en legende brug af formatet: panelopbygningen varierer, baggrundene skifter ofte fra rene ørkenlandskaber til ekspressive, næsten abstrakte scener, og hans linieføring og farveanvendelse (især i søndagsstriberne) var ofte nyskabende for sin tid. Han brugte også typografi og støjpåvirkede billeddetaljer som et led i fortælleteknikken, og den visuelle humor går ofte hånd i hånd med underfundige, poetiske tekstlinjer.
Publicering, animation og samlinger
Udover de daglige striber lavede Herriman også farverige søndagsudgaver, hvor han havde ekstra plads til at eksperimentere med komposition og farvelægning. Striben blev desuden adapteret til tidlige animerede film (silent og senere lydfilm), og Krazy Kat forekom i en række tegnefilm produceret i forskellige perioder, ofte i samarbejde med studier knyttet til avisindustrien. Efter Herrimans død er striben blevet genudgivet i flere samlinger og antologier, så nye generationer af læsere og forskere kan studere både tekst og billedside af værket.
Kritisk modtagelse og indflydelse
Herrimans detaljerede karaktertegning og kreative billedsprog gjorde Krazy Kat til en af de første tegneserier, der blev anerkendt af intellektuelle og kritikere som en seriøs kunstform. Kritikeren Gilbert Seldes skrev udførligt om striben i 1924 og kaldte den "det mest morsomme og fantastiske og tilfredsstillende kunstværk, der er produceret i Amerika i dag". Digteren E. E. Cummings beundrede Herriman og skrev indledningen til den første bogudgivelse af striben. Selvom Krazy Kat kun var en beskeden kommerciel succes i sin samtid, har den haft enorm indflydelse på senere tegneserieskabere; navne som Charles Schulz, Bill Watterson, Art Spiegelman og mange andre har nævnt Herriman som en inspirationskilde for deres egen tilgang til tegneserier og grafisk fortælling.
Selvom handlingen ofte er enkel i sin kerne — en mursten, en fejltolkning, en arrestation — rummer Krazy Kat lag af ironisk poesi, social satire og visuel opfindsomhed, der stadig gør den relevant og læseværdig for moderne publikum.
Søndag side
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem skabte tegneserien Krazy Kat?
A: Tegneserien Krazy Kat blev skabt af tegneren George Herriman.
Sp: Hvornår blev Krazy Kat offentliggjort første gang?
A: Krazy Kat blev første gang offentliggjort dagligt i aviser mellem 1913 og 1944. Den udkom første gang i New York Evening Journal.
Spørgsmål: Hvilken sætning stammer fra en anden Herriman-stribe?
Svar: Udtrykket "Krazy Kat" stammer fra en anden Herriman-stribe kaldet The Dingbat Family. Det var musens måde at beskrive katten på.
Spørgsmål: Hvor foregår Krazy Kat?
A: Krazy Kat foregår i Herrimans feriehjem i Coconino County, Arizona.
Spørgsmål: Hvad er forholdet mellem Ignatz Mouse, Offissa Bull Pupp og Krazy Kat?
A: Ignatz Mouse foragter Krazy Cat og kaster mursten i hovedet på den, hvilket den tolker som et tegn på hengivenhed. Offissa Bull Pupp er Coconino Countys administrator af lov og orden, som forsøger at forstyrre Ignatz' planer om at kaste mursten ved at spærre ham inde i fængslet.
Spørgsmål: Hvordan reagerede de intellektuelle på denne tegneserie?
Svar: Intellektuelle roste denne tegneserie for dens detaljerede karakteristik og visuelle og verbale kreativitet og betragtede den som "seriøs" kunst. Kritikeren Gilbert Seldes skrev udførligt om den i 1924 og kaldte den "det mest morsomme og fantastiske og tilfredsstillende kunstværk, der er produceret i Amerika i dag". Digteren E. E Cummings beundrede Herriman så meget, at han skrev en introduktion til dens første samling i bogform.
Spørgsmål: Hvor stor var succesen med denne tegneserie i sin første udgave?
A: Selv om Krazy Kat blev rost af intellektuelle, havde den kun en beskeden succes i sin første periode, men den har fået større anerkendelse med tiden, og mange moderne tegneserieskabere nævner den som en vigtig indflydelse på deres eget arbejde.
Søge