Apatit
Apatit er en gruppe af fosfatmineraler med høje koncentrationer af henholdsvis OH-, F-, Cl- eller ioner i krystallet.
Apatit er karakteristisk for biologiske systemer. Det er et af de få mineraler, der produceres og anvendes af biologiske mikromiljøsystemer. Den har en hårdhed på 5 på Mohsskalaen. Hydroxyapatit er hovedbestanddelen af tandemalje og knoglemineral.
En stor del af knoglematerialet er i en relativt sjælden form af apatit. I denne form er de fleste OH-grupper fraværende, og der er mange karbonat- og syrephosphatudskiftninger.
Fluorapatit (eller fluorapatit) er mere modstandsdygtig over for syreangreb end hydroxyapatit. I midten af det 20. århundrede opdagede man, at samfund, hvis vandforsyning naturligt indeholdt fluor, havde lavere forekomst af caries. Fluorholdigt vand giver mulighed for udveksling i tænderne af fluoridioner med hydroxylgrupper i apatit. På samme måde indeholder tandpasta ofte en kilde til fluoridanioner (f.eks. natriumfluorid, natriummonofluorophosphat).
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er apatit?
A: Apatit er en gruppe af fosfatmineraler med høje koncentrationer af henholdsvis OH-, F-, Cl- eller ioner i krystallet.
Spørgsmål: Hvad er apatits karakteristika i forhold til biologiske systemer?
Svar: Apatit er karakteristisk for biologiske systemer. Det er et af de få mineraler, der produceres og anvendes af biologiske mikromiljøsystemer.
Spørgsmål: Hvad er apatits hårdhed på Mohsskalaen?
A: Apatits hårdhed er 5 på Mohsskalaen.
Spørgsmål: Hvad er hydroxyapatit?
A: Hydroxyapatit er hovedbestanddelen af tandemalje og knoglemineral.
Spørgsmål: Hvad er den sjældne form for apatit, der findes i det meste knoglemateriale?
Svar: Meget knoglemateriale består af en relativt sjælden form for apatit. I denne form er de fleste OH-grupper fraværende, og der er mange karbonat- og syrephosphat-substitutioner.
Spørgsmål: Hvad er fluorapatit?
Svar: Fluorapatit (eller fluorapatit) er mere modstandsdygtig over for syreangreb end hydroxyapatit.
Spørgsmål: Hvad er sammenhængen mellem fluorid og caries?
A: I midten af det 20. århundrede opdagede man, at samfund, hvis vandforsyning naturligt indeholdt fluor, havde færre tilfælde af caries. Fluorholdigt vand giver mulighed for udveksling i tænderne af fluoridioner med hydroxylgrupper i apatit. På samme måde indeholder tandpasta ofte en kilde til fluoridanioner (f.eks. natriumfluorid, natriummonofluorophosphat).
