Isithembu betyder polygami og er stadig en skik i mange dele af Afrika. Isithembu (også kaldet Sethepu) er den afrikanske skik, hvor en mand kan have mere end én kone på samme tid. Der var og er flere situationer, der gør det muligt for en mand at have flere hustruer. En mand kan gifte sig igen, hvis hans nuværende hustru eller hustruer ikke kan få børn. Han beholder sin nuværende kone eller sine nuværende koner, da skilsmisse ikke er tilladt. Hun bliver den ældste hustru, en æresposition. En mand kan gifte sig igen, hvis hans nuværende hustru eller hustruer ikke har fået mandlige børn. Han kan gifte sig igen, hvis en kone ikke ønsker børn. Nogle steder, hvis en mand dør, bliver hans kone eller koner gift med hans bror, hvis han dør. På denne måde bliver der taget hånd om hans familie. Swazi-kulturen siger, at en mand bør have mange koner. Polygami (Isithembu) er normalt for mænd. Kvinder skal have børn, hvilket er normalt for dem.

Hvad er Isithembu præcist?

Isithembu refererer primært til polygyny — altså at én mand har flere hustruer samtidigt. Det adskiller sig fra den mere sjældne form, polyandri, hvor én kvinde har flere mænd. Isithembu findes i forskellige former og grader i flere etniske grupper i det sydlige og østlige Afrika, især blandt zulu-, xhosa-, swazi- og ndebele-folk, men også i andre samfund.

Hvorfor praktiseres det?

  • Sikring af afkom: Ønsket om mange børn, navnlig sønner, kan være en grund til, at en mand gifter sig igen.
  • Infertilitet: Hvis en kone ikke kan få børn, er det almindeligt at hente en ny kone, mens den første ofte bliver i hjemmet som den ældste hustru.
  • Social og økonomisk sikkerhed: Flere hustruer kan skabe stærkere familiealliancer og sikre arbejdskraft i landbrugssamfund.
  • Levirat (sørger-for-familien): Hvis en mand dør, kan hans bror gifte sig med en eller flere af enkens for at sikre hendes og børnenes omsorg og arv.
  • Status og prestige: I nogle kulturer ses mange koner som et tegn på rigdom og social status.

Regler, roller og praksis

  • Ældste hustru: Første kone får ofte en særlig status som husets overhoved og kan få indflydelse over husets indretning, børneopdragelse og pligter blandt medkoner.
  • Lobola og ægteskabsaftaler: Brudepris (lobola) og aftaler mellem familier er vigtige elementer i mange af disse ægteskaber og styrker båndene mellem slægter.
  • Lighedsforventninger: Traditionelt forventes det, at manden forsørger og behandler hustruerne rimeligt, men praktisk ligebehandling er ofte svær at opretholde.
  • Variationer: Regler varierer stort fra område til område — nogle steder kræves familiens samtykke, andre steder er praksis mere ukontrolleret.

Kulturel betydning

Isithembu spiller en rolle i familie- og slægtskabsstrukturer: det kan styrke netværk, bevare jord og ejendom inden for familien, og sikre at en enke eller børn får fortsat beskyttelse. I visse samfund er polygyni tæt knyttet til religiøse eller traditionelle normer og bliver set som en naturlig og nødvendig del af samfundets reproduktion og overlevelse.

Kritik og nutidige perspektiver

  • Køn og ligestilling: Kritikere peger på at isithembu kan forstærke kønsulighed, begrænse kvinders valg og give dem mindre autonomi i forhold til ægteskab og reproduktion.
  • Økonomiske og sociale spændinger: Flere hustruer og børn kan belaste familiens økonomi, især i bynære og urbane sammenhænge hvor ressourcerne er knappe.
  • Sundhedsmæssige aspekter: Polygyni kan have implikationer for seksuel sundhed og sygdomsspredning, hvilket har været et emne i oplysning og sundhedsarbejde.
  • Juridisk status: Den juridiske anerkendelse af polygame ægteskaber varierer mellem afrikanske lande. I nogle steder anerkendes traditionelle polygame ægteskaber af retten, mens andre lande har indført restriktioner eller forbud.
  • Forandring: Urbanisering, uddannelse, kvinders rettighedsbevægelser, og økonomiske ændringer har reduceret omfanget af isithembu i flere samfund, men praksissen lever videre i både traditionel og nyformet skikkelse.

Afsluttende bemærkninger

Isithembu er et komplekst fænomen med både sociale fordele og problemer. Forståelsen af skikken kræver at man ser på lokale regler, historiske baggrunde, økonomiske forhold og individuelle erfaringer. Diskussionen om praksissen er ofte følsom, fordi den berører tro, identitet, familiestruktur og rettigheder — og fordi holdninger til isithembu ændrer sig i takt med samfundets udvikling.