Sarah Grimké (1792–1873) og Angelina Grimké Weld (1805–1879), kendt som Grimké-søstrene, var indflydelsesrige amerikanske aktivister, pædagoger og forfattere i det 19. århundrede. De kæmpede offentligt for abolitionisme (afskaffelse af slaveriet) og for kvinders rettigheder. Senere i livet blev de knyttet til kvækerbevægelsen og arbejdede tæt sammen med nordlige antislaveriorganisationer.
Søstrene voksede op på en stor plantage i Charleston, South Carolina, hvor deres familie ejede slaver. Begge oplevede tidligt slaveriets brutalitet, og disse erfaringer blev en drivkraft i deres senere aktivisme. Sarah Moore Grimké blev født den 26. november 1792 og Angelina Emily Grimké den 26. november 1805. Sarah flyttede som ung nordpå, begyndte at undervise og sluttede sig til kvækerne; Angelina rejste også nordpå, holdt foredrag og giftede sig i 1838 med abolitionisten Theodore Weld.
De rejste rundt i Norden og fortalte om deres oplevelser fra plantagen, hvilket vakte stærke reaktioner. De blev ofte hånet og mødt med fjendtlighed fra dem, der ønskede at bevare de traditionelle kønsroller. Begge søstre indså, at kvinders underordnede stilling i samfundet begrænsede deres muligheder for at arbejde mod social retfærdighed, og de engagerede sig derfor også i kvinders rettighedsbevægelsen.
I 1838 opnåede Angelina særlig opmærksomhed, da hun talte for en komité i Massachusetts' statsforsamling – et sjældent tilfælde af en kvindes direkte henvendelse til et lovgivende organ på den tid. Begge søstre var flittige foredragsholdere i New England og tiltrak mange tilhørere, især kvinder, som blev inspireret til at deltage i kampen mod slaveriet.
De publicerede flere betydningsfulde skrifter. Angelina udgav i 1836 det indtrængende Appeal to the Christian Women of the South, hvor hun appellerede til sydlige kvinder om at tage afstand fra slaveriet. Sarah skrev i 1838 de berømte Letters on the Equality of the Sexes and the Condition of Woman, hvor hun udfordrede samtidens præstelige og sociale argumenter for kvinders underordning. Brevene var blandt andet et svar på kritik fra en gruppe præster, som mente, at kvinder burde holde sig til deres "rette sfære".
Senere i livet deltog begge i andre reformbevægelser og fortsatte med at fremme sammenhængen mellem afskaffelse af slaveriet og kvinders rettigheder. I 1872 – omkring sin 80-årsdag – gjorde Sarah et forsøg på at stemme som en del af kampen for kvinders valgret. Søstrene nåede at opleve slaveriets ophør og så begyndelsen af den organiserede kvindebevægelse, selvom fuld stemmeret for kvinder først kom senere.
Virkning og arv
Grimké-søstrene regnes i dag for pionerer i både abolitionismen og tidlig feminisme. Deres personlige vidnesbyrd om slaveriets grusomheder, kombineret med teologisk og politisk argumentation, påvirkede fremtrædende reformatorer og hjalp med at tydeliggøre, at kampen for racemæssig lighed og ligestilling mellem kønnene var tæt forbundne. De har haft stor betydning for eftertidens aktivister, og deres skrifter citeres fortsat i studier af amerikansk reformhistorie.
