Garuda Indonesia Flight 152 var et indenlandsk indonesisk passagerfly med ruteflyvning fra Soekarno-Hatta International Airport i Jakarta til Polonia International Airport i Medan i Nordsumatra. Flyet var en Airbus A300B4 (registreret PK-GAI) opereret af Garuda Indonesia og fløj den 26. september 1997 på en ruteforbindelse mellem de to byer.

Under indflyvningen til Medan styrtede Flight 152 ned i bjergskovområder 48 km syd for Medan, i en kløft nær landsbyen Buah Nabar i Sibolangit-distriktet. Ulykken fandt sted i tætte tågeforhold forårsaget af den omfattende sydøstasiatiske haze i 1997. Alle 234 ombord — både passagerer og besætning — omkom.

Besætning og fly

  • Kaptajn: Hance Rahmowiyogo, 42 år, erfaren pilot med over 20 år hos Garuda Indonesia og mere end 12.000 flyvetimer.
  • Flyselskab og maskine: Garuda Indonesias Airbus A300B4, registrering PK-GAI, brugt på indenrigsruter.
  • Passagerer: Flyet var fyldt med passagerer og besætningsmedlemmer; alle omkom i ulykken.

Hændelsesforløb

Under indflyvningen til Polonia International Airport var sigtbarheden kraftigt nedsat af den omfattende døgnlange dis/tåge. Ifølge undersøgelser var flyet under kontinuerlig kontakt med kontroltårnet, men der opstod misforståelser i kommunikation og fejltolkninger af navigationsoplysninger. Flyet fløj ind i terrænet i en skovklædt kløft, hvilket viste sig at være en klassisk kontrolleret flyvning ind i terræn (Controlled Flight Into Terrain, CFIT).

Efterforskning og årsager

Den officielle efterforskning konkluderede, at ulykken skyldtes en kombination af faktorer, hvoraf de vigtigste var:

  • Dårlig sigtbarhed som følge af den store sydøstasiatiske haze, der kraftigt begrænsede piloternes visuelle orientering.
  • Fejl i cockpit og manglende situationsfornemmelse (loss of situational awareness), hvor besætningen fejlagtigt troede, at de befandt sig i en anden position end den reelle.
  • Kommunikationsproblemer og ikke-standardiseret fraseologi mellem besætningen og lufttrafikstyringen, hvilket bidrog til misforståelser under kritiske manøvrer.
  • Mangler i cockpit resource management (CRM), hvor samarbejdet i kabinen og beslutningstagningen ikke var tilstrækkelig til at opdage eller rette den forkerte kurs før sammenstødet med terrænet.

Eftervirkninger og sikkerhedstiltag

Ulykken med Flight 152 fik stor betydning for indonesisk luftfartssikkerhed. Den førte til øget fokus på:

  • Forbedring af ATC-procedure og træning i standardiseret fraseologi samt styrket engelskfærdigheder hos controllere og piloter.
  • Styrket træning i CRM for at forbedre beslutningstagning og kommunikation i kabinen.
  • Forbedret overvågning af vejr- og sigtforhold i forbindelse med operationer i områder påvirket af haze og andre meteorologiske risici.
  • Øget opmærksomhed på tekniske og operationelle tiltag for at reducere risikoen for CFIT, herunder bedre brug af navigationshjælpemidler og advarselsudstyr.

Betydning

Flight 152 er fortsat den mest dødelige flyulykke i Indonesiens historie og den mest dødelige flyulykke i 1997. Ulykken står som en alvorlig påmindelse om, hvordan kombinationen af dårlige vejrforhold, kommunikationsbrist og mangelfuld situationsfornemmelse kan føre til katastrofale konsekvenser — og har påvirket efterfølgende sikkerhedsarbejde både nationalt og internationalt.