Frances Elena Farmer (19. september 1913 - 1. august 1970) var en amerikansk skuespillerinde og tv-værtinde. Hun var med i over et dusin film i løbet af sin karriere. Farmer vækkede opsigt både for sit talent og for det omtumlede privatliv, og hun er ofte omtalt i forbindelse med debatter om psykiatrisk behandling og patienters rettigheder.
Tidlige år og uddannelse
Farmer blev født i Seattle, Washington. Hun udviklede tidligt interesse for skuespil og teater og deltog i skoleforestillinger og amatørteater, mens hun gik på gymnasium. Hun fortsatte sine teaterstudier på University of Washington, hvor hun optrådte i en række universitetsproduktioner og vandt opmærksomhed for sit sceniske nærvær. Efter eksamen søgte hun professionel beskæftigelse inden for teater og film.
Film- og teaterkarriere
Da hun blev færdiguddannet, begyndte hun at optræde i stock teater. Senere underskrev hun en kontrakt med Paramount Pictures i 1936. Farmers første film var Too Many Parents (1936). Den blev fulgt op af en hovedrolle i musicalwestern Rhythm on the Range (også 1936). I løbet af slutningen af 1930'erne medvirkede hun i flere studiefilm og etablerede sig som en lovende ung skuespillerinde.
Farmer var dog utilfreds med de roller og den type filmskabelse, som studiet tilbød hende, og ønskede større kunstnerisk frihed. Hun vendte tilbage til stockteater i 1937 for at få mere scenisk erfaring og bedre roller. Hun fik en markant teaterrolle i den oprindelige Broadway-produktion af Clifford Odets' Golden Boy, hvilket bekræftede hendes styrke som scenisk skuespillerinde.
Personlige problemer og institutionsophold
I løbet af 1940'erne og 1950'erne fik Farmer store problemer i sit privatliv, som både involverede lovproblemer, psykiske lidelser og flere indlæggelser. Hendes vanskeligheder førte til lange perioder på psykiatriske institutioner i hjemstaten Washington og flere gange i retten. Behandlinger, hun modtog, omfattede medicinsk og elektrokonvulsiv behandling (ECT). Der har gennem årene været stor uenighed om omfanget og arten af de behandlinger, hun blev udsat for, og flere detaljer omkring hendes indlæggelser er emne for historisk debat.
Senere liv og tv-karriere
Efter en lang og vanskelig periode lykkedes det Farmer at genopbygge en del af sit liv. I 1950'erne og 1960'erne vendte hun tilbage til offentligheden og arbejdede blandt andet i fjernsynet. Hun blev tv-værtinde i Indianapolis, Indiana, hvor hun optrådte i lokale programmer og med tiden fik en vis lokal anerkendelse. Hendes stemme og personlighed gjorde hende populær blandt seere i området.
Sygdom og død
Farmer fik konstateret kræft i spiserøret i foråret 1970. Kræften var forbundet med hendes livslange vane med kraftig rygning. Hun døde af kræften i Indianapolis, Indiana i en alder af 56 år.
Eftermæle
Frances Farmer er i eftertiden blevet et kulturelt symbol både på en stor skuespillerindes potentiale og på spørgsmål om psykiatrisk behandling og misbrug af magt over indlagte patienter. Hendes liv er blevet skildret i biografier, dokumentarer og spillefilm — heriblandt en populær spillefilm fra 1982, som bragt hendes historie ud til et bredere publikum. Mange af de dramatiske fremstillinger i senere værker er blevet diskuteret og delvist modbevist af forskere og biografer, så hendes livsforløb opfattes i dag både som en tragedie og som et kompliceret emne, hvor fakta og myte ofte er sammenvævet.
Trods de tragiske elementer i hendes historie huskes Farmer for sin sceniske intensitet og sit oprør mod begrænsende filmroller. Hendes liv har bidraget til øget opmærksomhed på behandlingsformer og rettigheder for mennesker med psykiske lidelser.