En credit default swap (forkortet CDS) er en finansiel kontrakt, hvor en køber af beskyttelse betaler en løbende præmie til en sælger af beskyttelse, og til gengæld modtager en udbetaling, hvis en forudbestemt kreditbegivenhed indtræffer for en bestemt udsteder (fx en virksomhed eller en stat). Kreditbegivenheder kan være misligholdelse af betalinger, konkurs eller tvungen restrukturering af gæld. En credit default swap fungerer på mange måder som en forsikring mod, at en låntager ikke kan betale sine lån eller obligationer, men CDS-markedet adskiller sig fra almindelig forsikring på flere væsentlige måder:
- Forsikringsselskaber kræver typisk, at du ejer det, du forsikrer (f.eks. dit hus eller din bil), men du kan købe credit default swaps på obligationer, du ikke ejer — det kaldes at være nøgen (naked CDS).
- Forsikringsprodukter er underlagt omfattende tilsyn og regler (for eksempel kapital- og solvenskrav), mens CDS-markeder historisk set har været mindre regulerede. Efter finanskrisen i 2008 er reguleringen dog blevet strammet noget op.
- Forsikringsselskaber skal normalt holde tilstrækkelig kapital til at dække tab ved store skadesbegivenheder. Sælgere af CDS har tidligere ikke været underlagt samme krav, hvilket kan skabe større modpartsrisiko.
Fordi man ikke nødvendigvis skal eje den underliggende obligation for at købe en CDS, bruges instrumentet både til spekulation (man kan satse på, at en virksomhed får problemer) og til afdækning (hedging) af kreditrisiko. CDS-præmier angives ofte som et årligt beløb i basispoint (bps) af den underliggende hovedstol; jo højere præmie, desto højere vurderes risikoen for default.
Hvordan virker en CDS i praksis?
Parterne aftaler en referenceenhed (fx en virksomhedsobligation), en løbetid og størrelsen af den dækkede hovedstol. Køberen betaler en løbende præmie til sælgeren. Hvis der indtræffer en kreditbegivenhed, sker udbetalingen typisk på to måder:
- Fysisk levering: Køberen leverer de misligholdte obligationer til sælgeren og modtager deres pålydende værdi.
- Kontant afregning: Parterne aftaler en markedsværdi efter default, og sælgeren betaler forskellen mellem pålydende og den aktuelle recovery-værdi.
Hvad bruger markedsdeltagere CDS til?
- Hedging: Obligationsholdere kan beskytte sig mod et specifikt selskabs misligholdelse uden at sælge deres obligationer.
- Spekulation: Investorer kan købe CDS for at profitere, hvis de forventer, at en udsteder bliver mere risikabel.
- Arbitrage: Handelsmuligheder kan opstå mellem prissætningen af obligationer og CDS-spreads.
- Markedssentiment og prissignaler: CDS-spreads bruges ofte som et mål for markedsopfattelsen af kreditrisiko for en given udsteder eller sektor.
Risici ved CDS
- Modpartsrisiko: Hvis sælgeren af CDS ikke kan honorere sin forpligtelse ved en kreditbegivenhed, får køberen ikke fuld dækning.
- Likviditetsrisiko: Nogle CDS-kontrakter kan være svære at købe eller sælge uden store omkostninger.
- Markeds- og systemisk risiko: Store sammenkoblede CDS-positioner kan forstærke markedsstress, som set under finanskrisen 2007–2009.
- Regulatorisk risiko: Ændringer i regler og clearingkrav kan påvirke omkostninger og tilgængelighed.
Regulering og historisk kontekst
Før og under finanskrisen var CDS-markederne i stor udstrækning bilaterale og ude af centraliseret clearing, hvilket øgede modpartsrisikoen. Efter krisen blev der indført flere tiltag for at reducere risikoen: central clearing gennem clearinghouses, rapporteringskrav og strengere kapitalkrav under blandt andet Dodd–Frank i USA og EMIR i EU. Disse tiltag har gjort markedet mere gennemsigtigt, men CDS-kontrakter indebærer stadig betydelige risici.
Hvordan tolker man et CDS-spread?
Et CDS-spread angives typisk i basispoint per år (1 bp = 0,01 %). Et spread på fx 300 bp betyder, at køberen betaler 3 % af den dækkede hovedstol om året for beskyttelsen. Høje spreads indikerer markedsbekymring om udstederens kreditkvalitet; lave spreads tyder på tillid.
Praktisk eksempel
Forestil dig, at du ejer en virksomhedsobligation på 1.000.000 kr. og vil beskytte dig mod misligholdelse. Hvis CDS-spreadet er 200 bp, koster beskyttelsen cirka 20.000 kr. om året. Hvis udstederen misligholder lånet, vil du modtage en kompensation fra CDS-sælgeren (afhængigt af om kontrakten er fysisk eller kontant afregnet), som kan dække tabet på obligationen.
Konklusion
En credit default swap er et fleksibelt, men komplekst finansielt værktøj, som kan bruges til både afdækning og spekulation i kreditrisiko. Fordelene er muligheden for at beskytte sig mod tab eller profitere på stigende kreditspreads; ulemperne inkluderer modparts- og likviditetsrisici samt regulatoriske og systemiske risici. For private investorer er CDS-markedet ofte uigennemsigtigt og komplekst, så grundig viden eller professionel rådgivning anbefales, før man involverer sig i CDS-handel.