Mileva Marić: Serbisk fysiker, Einsteins første kone og pioner (1875–1948)
Mileva Marić (1875–1948) — serbisk fysiker, Einsteins første kone og pioner for kvinder i naturvidenskab; en glemte stemme i fysikkens historie.
Mileva Marić (19. december 1875–4. august 1948) var en serbisk fysiker og en af de første kvinder i Europa, der tog en seriøs naturvidenskabelig uddannelse. Hun er også kendt som Albert Einsteins første hustru; de var gift fra 1902 til 1919 og fik tre børn: en datter, Lieserl (født 1902), og to sønner, Hans‑Albert (født 1904) og Eduard (født 1910).
Tidlige år og uddannelse
Mileva Marić blev født i Titel, dengang en del af den østrig‑ungarske stat (nu i Serbien). Hun viste tidligt talent for matematik og fysik og gik på gymnasium trods samtidens begrænsede muligheder for piger. I 1896 blev hun optaget på det, der i dag er ETH Zürich (Polytechnikum), hvor hun læste i matematik‑fysik‑linjen — en af meget få kvinder på dette niveau på den tid. Her mødte hun også Albert Einstein, som var hendes studiekammerat og senere ægtemand.
Akademisk forløb
Marić deltog aktivt i studierne og i korrespondencer med Einstein om naturvidenskabelige emner. Hun bestod flere eksamener, men bestod ikke den afsluttende diplomprøve på første forsøg; årsagerne diskuteres stadig blandt historikere. Efter parrets tidlige fælles år fortsatte Einstein sin akademiske karriere, mens Marić i stigende grad tog ansvar for familien og børneopdragelsen.
Familie, adskillelse og skilsmisse
Parret fik datteren Lieserl i 1902, før de blev gift. Lieserl's videre skæbne er uklar: kilder tyder på, at hun enten blev bortadopteret eller døde i barnealderen af sygdom, men der findes ingen endegyldig dokumentation. Efter Einsteins flytning til Berlin i 1914 blev forholdet anstrengt; Marić vendte tilbage til Zürich med de to sønner og de to blev formelt skilt i 1919.
Økonomisk aftale og Nobelprispengene
Som led i skilsmisseaftalen modtog Marić en økonomisk ordning: Einstein afsatte retten til eventuelle fremtidige prispenge til fordel for hende og deres børn. Da Einstein senere modtog Nobelprisen (tildelt 1921, udbetalt nogle år efter), blev pengene forvaltet, så Marić kunne få gavn af renterne til forsørgelsen af deres sønner.
Videnskabelig rolle og historisk debat
Der har gennem årene været megen spekulation om, hvor stort Marićs bidrag til Einsteins tidlige arbejde var. Nogle breve mellem dem viser, at de diskuterede fysik og arbejdede sammen i perioder, og enkelte tidlige dokumenter nævner fælles notater. Samtidig konkluderer de fleste moderne historikere og forskere, at hovedansvaret for udviklingen af de gennemgribende teorier (herunder den specielle relativitet) ligger hos Einstein selv, men at Marić muligvis hjalp med beregninger, kritik og redigering i de tidlige år. Debatten fortsætter delvist på grund af manglende fuldstændige arkiver og brevveksling.
Senere liv og arv
Efter skilsmissen levede Mileva Marić mest i Zürich, hvor hun kæmpede med økonomiske og familierelaterede vanskeligheder, især i plejen af sønnen Eduard, som fik alvorlige psykiske problemer og tilbragte mange år på institution. Marić døde i 1948 i Zürich. I eftertiden er hun blevet genstand for øget historisk interesse — både som pioner for kvinder inden for naturvidenskab og som en person, der stod ved siden af et af de største videnskabelige genier i det 20. århundrede.
Arven efter Mileva Marić rækker videre end privatdramaet omkring hendes samliv med Einstein: hun står som et eksempel på de barrierer, kvinder mødte i videnskaben i begyndelsen af 1900‑tallet, og som en figur i den bredere diskussion om, hvordan videnskabeligt arbejde ofte formes af samarbejde, støtte og usynlige bidrag.
Søge