A.I. Artificial Intelligence, eller A.I., er en amerikansk science fiction-dramafilm fra 2001 instrueret af Steven Spielberg. Manuskriptet er af Spielberg baseret på novellen "Supertoys Last All Summer Long" fra 1969 af Brian Aldiss.

Filmen blev produceret af Kathleen Kennedy, Spielberg og Bonnie Curtis. I hovedrollerne ses Haley Joel Osment, Jude Law, Frances O'Connor, Brendan Gleeson og William Hurt. Den foregår i et futuristisk samfund efter klimaforandringerne.

A.I. fortæller historien om David (Osment), en barnlig androide, der er programmeret med evnen til at elske.



 

Baggrund ogproduktion

Projektet har en lang baggrund: Stanley Kubrick arbejdede oprindeligt med idéen i årtier og havde planer om at filmatisere Brian Aldiss' novelle. Kubrick kontaktede senere Spielberg om at instruere filmen, fordi han mente, at Spielberg bedre kunne arbejde med et barn som hovedrolleindehaver. Efter Kubricks død i 1999 overtog Spielberg selv instruktørrollen og skrev manuskriptet med udgangspunkt i både Aldiss' novelle og Kubricks noter. Det færdige værk bærer præg af begge instruktørers sensibiliteter — både Kubricks køligere, analytiske blik og Spielbergs mere følelsesbetonede tilgang.

Filmen er produceret af Kathleen Kennedy, Spielberg og Bonnie Curtis. Musikken blev komponeret af John Williams, og filmens fotograf var Janusz Kamiński. Produktionens visuelle udtryk og specialeffekter kombinerer praktiske effekter med computeranimation for at skabe en troværdig fremtidsverden og realistiske androider.

Handling (kort)

A.I. følger den menneskelignende drengsandroide David, der er designet til at elske ubetinget. David adopteres af Monica og Henry Swinton som en mulig erstatning for deres alvorligt syge biologiske søn, Martin. Monica udvikler hurtigt følelsesmæssig tilknytning til David, men da Martin mirakuløst bliver rask igen, opstår konflikter og jalousi, som ender med, at David bliver forladt. Fra da af begiver David sig ud på en lang søgen efter den mytiske "Blå Fe" i håbet om at blive et rigtigt menneske og dermed vinde Monicas fulde kærlighed.

På rejsen møder David blandt andre den kønne, men manipulerende androide Gigolo Joe (spillet af Jude Law). Filmen skildrer blandt andet episoder som Flesh Fair — et show hvor androider udsættes for ødelæggelse — og afslører til sidst en langt mere kompleks fremtidshistorie, hvor avancerede mekatroniske væsener håndterer menneskehedens eftermæle og Davids ønske om at blive "ægte".

Tematik og stil

Filmen beskæftiger sig med centrale etiske og eksistentielle spørgsmål: Hvad betyder det at være menneske? Kan kærlighed programmeres? Hvem har ret til at skabe eller begrænse kunstig bevidsthed? A.I. trækker tydelige paralleller til eventyret om Pinocchio — ønsket om at blive "rigtig" — samtidig med at den adresserer moderne emner som klimaforandringer, forbrugersamfundets syn på teknologi og menneskets ensomhed.

Stilmæssigt blandes Spielbergs varme, emotionelle fortælleform med Kubricks mere kølige, filosofiske tone, hvilket skaber en film, der både rører og udfordrer sit publikum visuelt og intellektuelt.

Modtagelse og betydning

Da A.I. havde premiere, delte kritikerne sig: mange roste Haley Joel Osments intense præstation og filmens visuelt ambitiøse verden, mens andre fandt dens følelsesladede slutning kontroversiel eller for sentimentalt. Filmen er siden blevet diskuteret i filmkritiske kredse for sin særlige kombination af to store instruktørers visioner og står i dag som et markant værk i moderne science fiction, ofte genstand for analyser om kunstig intelligens, etik og menneskelig længsel.

Udover at være et populært emne i faglige diskussioner om AI og etik i kultur, er filmen også bemærket for sit tekniske håndværk — fra scenografi og kostumer til specialeffekter og musik — og anses af mange som en væsentlig, omend polariserende, samtidsklassiker inden for science fiction-genretn.