Folkeafstemning om uafhængighed i Ny-Caledonien 2020 — Resultat og baggrund

Resultat og baggrund for Ny-Caledoniens uafhængighedsafstemning 2020: 53,26% nej, 85,64% deltagelse, Nouméa-aftalens rolle og tidligere folkeafstemninger.

Forfatter: Leandro Alegsa

Der blev afholdt en folkeafstemning om uafhængighed i Ny Kaledonien den 4. oktober 2020. Uafhængighed blev forkastet, idet 53,26 % af vælgerne stemte imod en sådan ændring, mens 46,74 % stemte for. Valgdeltagelsen var høj med 85,64 %.

Baggrund

I henhold til Nouméa-aftalen fra 1998 har nykaledonierne ret til op til tre folkeafstemninger om uafhængighed. Den første af disse blev afholdt den 4. november 2018, hvor vælgerne forkastede uafhængighed med cirka 57 % imod og 43 % for. Aftalen gav mulighed for én eller to yderligere folkeafstemninger, hvis et flertal i Ny-Caledoniens kongres (eller en tredjedel af medlemmerne) bad om det.

I 2019 anmodede repræsentanter fra flere politiske grupper om en ny folkeafstemning, herunder Caledonian Union, Future with Confidence, Kanak and Socialist National Liberation Front (FLNKS) og National Union for Independence. Anmodningen førte til den anden folkeafstemning i 2020.

Spørgsmål, vælgere og gennemførelse

Afstemningen handlede konkret om, hvorvidt Ny-Caledonien skulle blive en selvstændig stat adskilt fra Frankrig. Kun vælgere optaget på den særlige valgfortegnelse, der blev oprettet i henhold til aftalen og senere regler, havde stemmeret ved disse omstrukturerende folkeafstemninger. Valghandlingen i oktober 2020 fandt sted midt under COVID-19-pandemien, hvilket førte til drøftelser om sundhedsforanstaltninger og muligheder for begrænset mobilitet i lokalsamfundene, men afstemningen blev gennemført som planlagt.

Resultat og reaktioner

Resultatet — et flertal imod uafhængighed — blev mødt med blandede reaktioner:

  • Det anti-uafhængighedsflertal fejrede, at Ny-Caledonien ville forblive en del af Frankrig.
  • Pro-uafhængighedsbevægelsen accepterede resultatet af 2020-afstemningen, men fortsatte med at forfølge politiske og sociale krav om større lokal indflydelse og rettigheder for oprindelige kanak-samfund.
  • Der blev også peget på, at spørgsmålet om fremtidige folkeafstemninger og dialog mellem parterne forblev centralt for øernes politiske fremtid.

Efterspil og videre forløb

Da et flertal i hver af de første to afstemninger ikke stemte for uafhængighed, gav Nouméa-aftalen mulighed for en tredje og sidste folkeafstemning. Denne tredje afstemning blev efterfølgende gennemført i december 2021, hvor resultatet igen blev et nej til uafhængighed, men med markant lavere valgdeltagelse delvist som følge af boykot fra nogle pro-uafhængighedsgrupper og bekymringer relateret til pandemien.

Sagen om Ny-Caledoniens status er kompleks og omfatter historiske, kulturelle og økonomiske forhold samt spørgsmål om repræsentation og rettigheder for oprindelige folk. Diskussionen om øernes fremtid fortsætter i politiske fora, i lokalsamfund og i dialoger med den franske stat.



Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3