Jafar ibn Muhammed (As-Sadiq, 702–765): Sjette shia-imam og jurist
Jafar ibn Muhammed (As‑Sadiq, 702–765) — sjette shia‑imam, fremtrædende jurist og hadith‑fortæller; hans arv formede shia‑teologi og udløste ismaili/twelver‑splittelsen.
Jafar ibn Muhammed (arabisk: جعفر بن محمد) (702–765), også kendt som As‑Sadiq (den sandfærdige), var den sjette shia‑imam. Han blev født i Medina som søn af Muhammad al‑Baqir og hans hustru Umm Farwah. Han var barnebarn af Zayn al‑Abidin og efterkommer af Ali ibn Abi Talib på sin fars side og Abu Bakr på sin mors side. Han er højt respekteret blandt både sunnier og shiaer. Han var en åndelig leder, anerkendt hadith‑fortæller og en indflydelsesrig jurist.
Liv og historisk kontekst
Jafar al‑Sadiq levede i en periode med store politiske omvæltninger: slutningen af Umayyade‑dynastiet og fremkomsten af Abbasiderne. Han holdt sig for det meste ude af åben politisk aktivitet og fokuserede på religiøs undervisning, retlig fortolkning og spirituel vejledning i Medina. Hans tid blev præget af mistro fra magthaverne, men han undgik at blive frontfigur i væbnede oprør og fastholdt en rolle som lærer og teolog.
Undervisning og elever
Jafar al‑Sadiq driver en aktiv undervisningsvirksomhed i Medina og samlede en stor kreds af elever fra forskellige baggrunde. Han underviste i teologi, ret (fiqh), eksegese og etik. Ifølge traditionelle beretninger havde han mange studerende, herunder både fremtidige shia‑ og sunniske lærde. Han tilskrives en vigtig rolle i udviklingen af teologisk og juridisk tænkning i både shia‑ og sunniske miljøer.
Juridisk og teologisk arv
- Jafaritisk retsskole: Den shiaiske skoling, som senere blev kendt som jafaritisk fiqh (ofte forbundet med de tolvere), bygger i høj grad på de retlige metoder og lære, der tilskrives Jafar al‑Sadiq. Han fremhævede brugen af både hadith og fornuft (ijtihad) i juridiske afgørelser.
- Hadith og tradition: Han er en væsentlig transmitter af hadither, der findes i både shiaiske og sunniske samlinger, og hans udtalelser citeres hyppigt i klassiske værker.
- Rationel tilgang: Mange kilder fremhæver hans vægt på rationel argumentation i teologiske spørgsmål; dette inspirerede senere retningers interesse for kombinationen af åbenbaring og fornuft.
Indflydelse på lærde og retninger
Jafar al‑Sadiq fik et ry som en åben og lærerig lærer, og hans vidtrækkende indflydelse kan ses i flere efterfølgende retninger og skoler. Nogle traditionelle kilder angiver, at fremtrædende sunniske jurister i tidlig periode også søgte viden hos ham; sådanne forbindelse nævnes i historiske beretninger, selvom graden af direkte indflydelse diskuteres blandt forskere. Han har desuden en central plads i shiaisk tanke og religiøs identitet.
Esoterisk og naturvidenskabelig interesse
Tilskrivelser af viden om naturvidenskab, medicin og alkymi findes i både middelalderlige og senere kilder, og en række tekster tillægges ham eller hans skole. Modern forskning vurderer disse tilskrivelser forskelligt; nogle elementer af viden reflekterer den brede lærdomstradition i hans kreds, mens andre tekster kan være senere pseudepigrafi.
Splittelse efter hans død
Efter Jafars død opstod der splittelse blandt shiaerne om spørgsmålet om den næste imam. Nogle mente, at hans ældste søn, Ismail ibn Jaffar (som var død før sin far), skulle være den næste imam, mens flertallet af shiitterne sagde, at hans tredje søn Musa al Qazim skulle være den næste imam. Den første gruppe blev kendt som ismailierne, og den anden, større gruppe blev kaldt jafari eller twelvers. Denne arvssplittelse fik langsigtede konsekvenser for shiaismens udvikling og dannelsen af forskellige retninger inden for shia‑islam.
Betydning og eftermæle
Jafar al‑Sadiq er mindet som en central figur i islamisk åndsliv: en lærer, der samlede discipliner og elever omkring en kombination af åbenbaring og rationel tænkning. Hans bidrag til hadith‑overlevering, juridisk metode og teologisk refleksion har gjort ham til en nøgleperson i både shiaisk og bredere islamisk tradition. Han er begravet i Medina og æres i begge hovedretninger inden for islam for sin viden og fromhed.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Jafar ibn Muhammad?
A: Jafar ibn Muhammad, også kendt som As-Sadiq, var den sjette shia-imam, som var en åndelig person, hadith-fortæller og jurist.
Q: Hvad var Jafar ibn Muhammads afstamning?
A: Jafar ibn Muhammad var barnebarn af Zayn al-Abidin og efterkommer af Ali ibn Abi Talib på sin fars side og Abu Bakr på sin mors side.
Q: Hvordan opfattes Jafar ibn Muhammad blandt muslimer?
A: Jafar ibn Muhammad er højt respekteret blandt både sunnier og shiaer.
Q: Hvem skulle være den næste imam ifølge ismailierne?
A: Ismailierne mente, at Jafar ibn Muhammads ældste søn, Ismail ibn Jaffar (som var død før sin far), skulle være den næste imam.
Q: Hvem skulle være den næste imam ifølge Jafari eller Twelvers?
A: Størstedelen af shiamuslimerne mente, at Jafar ibn Muhammads tredje søn, Musa al Qazim, skulle være den næste imam.
Q: Hvad forårsagede splittelse blandt shiaer efter Jafar ibn Muhammads død?
A: Spørgsmålet om den næste imam skabte splittelse blandt shiaerne efter Jafar ibn Muhammads død.
Q: Hvilke to grupper blev dannet efter Jafar ibn Muhammads død?
A: Den første gruppe, ismailierne, mente, at Ismail ibn Jaffar skulle være den næste imam, mens den større gruppe, jafarierne eller twelverne, mente, at Musa al Qazim skulle være den næste imam.
Søge