Gina Haspel: USAs første kvindelige CIA-direktør og efterretningsofficer

Gina Haspel: USA's første kvindelige CIA-direktør — karriere, kontroverser og betydning for amerikansk efterretningspolitik.

Gina Cheri Haspel (født den 1. oktober 1956) er en amerikansk efterretningsofficer, der i mange år arbejdede i CIA’s hemmelige tjenester. Hun blev udnævnt af præsident Donald Trump til at være den 6. vicedirektør for CIA i februar 2017 og nomineret af Trump den 13. marts 2018 til at overtage som direktør for Central Intelligence Agency efter Mike Pompeo. Hun blev godkendt af Senatets efterretningsudvalg den 16. maj 2018 med 10-5 stemmer (hvor to demokrater stemte for) og bekræftet af den fulde Senat kort efter. Haspel blev taget i ed som CIA-direktør den 21. maj 2018 og var i embede under Trump-administrationen indtil januar 2021. Hun er den første kvinde til at bekæde posten som CIA-direktør.

Tidlig karriere og baggrund

Haspel startede sin karriere i Central Intelligence Agency i løbet af 1980’erne og arbejdede i mange år inden for den hemmelige, menneskelige efterretningstjeneste (clandestine service). Hun har haft en række ledende poster internt i CIA, herunder i operationsledelse og som chef for stationer i udlandet. På grund af naturen af hendes arbejde er mange detaljer om hendes tidlige ansættelser klassificerede eller kun sparsommelig offentligt tilgængelige.

Roller i CIA og lederskab

Gina Haspel steg gennem rækkerne i CIA og fik flere seniorroller, herunder ledelsesopgaver i den døgnåbne operationelle side af bureauet. I februar 2017 blev hun udnævnt til vicedirektør for CIA. Som vicedirektør og senere direktør havde hun ansvar for at lede og koordinere centrale efterretningsfunktioner, medarbejderudvikling og operationelle prioriteringer i bureauet.

Nomination og bekræftelse

Hun blev officielt nomineret til posten som CIA-direktør 13. marts 2018. Hendes nominering vakte stor opmærksomhed i Washington, både fordi hun som første kvinde kunne blive CIA’s øverste leder, og fordi hendes baggrund indebar kontroverser, som blev drøftet i bekræftelsesprocessen. Senatets efterretningsudvalg anbefalede hende videre til fuld afstemning med stemmerne 10-5. Den fulde Senat afholdt senere en afstemning om hendes bekræftelse, og Haspel aflagde embedstedsed den 21. maj 2018.

Kontroverser

Haspels karriere er blevet forbundet med den såkaldte ”enhanced interrogation”-program, der blev gennemført af USA efter 11. september angrebene. Kritikere anklagede programmet for at omfatte tortur og pegede på Haspels rolle i forbindelse med en hemmelig fængsling (black site) og hendes involvering i beslutninger om bevaring eller ødelæggelse af optagelser relateret til forhør. Forsvarere og tilhængere har anfægtet beskrivelser, der fremstiller hende som ansvarlig for ulovlige handlinger, og pegede i stedet på hendes lange tjeneste i efterretningstjenesten og påstået professionelle dømmekraft i vanskelige sikkerhedssituationer.

Vurdering og eftermæle

Gina Haspel er en central skikkelse i nyere amerikansk efterretning på grund af både hendes lange karriere i CIA og den historiske betydning af hendes udnævnelse som bureauets første kvindelige direktør. Hendes periode som leder blev præget af opgaver som at opretholde operationel kapacitet, efterretningsindsamling og styrkelse af bureauets relationer til andre dele af USA’s efterretnings- og sikkerhedsapparat — samtidig med, at hendes tid i embedsværket var præget af offentlig debat om metoder og ansvar under krigen mod terror.

På grund af arten af CIA’s arbejde og mange klassificerede elementer i Haspels karriere findes der stadig mange begrænsede og omdiskuterede oplysninger om konkrete operationelle detaljer. Hun forbliver et omdiskuteret navn i diskussioner om balance mellem sikkerhed, etik og retssikkerhed i moderne efterretningstjeneste.

Søg efter bogstav