2020-børskrak er et globalt børskrak, der begyndte den 20. februar 2020 under coronaviruspandemien 2019-20. I slutningen af februar og i marts faldt aktiemarkederne hurtigt og voldsomt; Dow Jones Industrial Average, S&P 500-indekset og NASDAQ-100-indekset oplevede alle kraftige fald, blandt andet i en af de værste handelsuger siden finanskrisen i 2007-08.

Årsager

Det raske fald på markederne var drevet af en kombination af faktorer:

  • Sundhedskrisespørgsmål: Udbredelsen af coronaviruspandemien 2019-20 førte til lockdowns, rejsebegrænsninger og et brat fald i efterspørgslen for mange tjenester og varer.
  • Olieprisfald: Efter uenighed i OPEC+ i begyndelsen af marts 2020 begyndte en oliepriskrig mellem Rusland og Saudi-Arabien, hvilket satte pres på energisektoren og forværrede den økonomiske usikkerhed (oliepriskrigen mellem Rusland og Saudi-Arabien).
  • Markedssentiment: Frygt og usikkerhed førte til store udsving, øget volatilitet og brede salg af aktiver på tværs af sektorer.

Forløb og voldsomme kursfald

I den sidste uge af februar og i begyndelsen af marts steg volatiliteten markant. Den 27. februar oplevede markederne et kortvarigt kraftigt fald. I den følgende uge (2.–6. marts) var der daglige udsving på 3 % eller mere på mange børser (undtagen den 6. marts). Den 9. marts faldt alle tre store Wall Street-indekser med mere end 7 %, og mange globale børser meldte om alvorlige tab som følge af reaktionerne på pandemien og oliepriskrigen mellem Rusland og Saudi-Arabien.

Dette blev kendt som Black Monday og var på det tidspunkt det værste fald siden den store recession i 2008. Tre dage efter den sorte mandag kom et nyt sammenbrud — den sorte torsdag — hvor aktierne i Europa og Nordamerika faldt med mere end 9 % på enkelte markeder og handelsdage.

Markedstekniske effekter og volatilitet

Den usædvanligt høje usikkerhed medførte, at handelsbremser (circuit breakers) blev udløst på flere børser under marts måned, og den velkendte frygtindikator VIX steg til niveauer, der mindede om tidligere kriser. Mange brede aktieindeks gik hurtigt ind i bear market-territorium (et fald på 20 % eller mere fra tidligere toppe).

Politisk og pengepolitisk reaktion

Regeringer og centralbanker reagerede hurtigt for at dæmpe de økonomiske følger. Tiltag omfattede:

  • større likviditetsindsprøjtninger fra centralbanker,
  • rente- og kreditindgreb for at holde finansielle markeder fungerende,
  • store finanspolitiske hjælpepakker og støtteordninger for virksomheder og lønmodtagere i mange lande.

Disse indgreb hjalp gradvist med at stabilisere markederne i løbet af foråret 2020 og understøttede en delvis genopretning i de efterfølgende måneder.

Konsekvenser

  • Sektorfordelte tab: Rejse-, turisme-, detail- og energisektorer blev særlig hårdt ramt, mens teknologi og visse sundhedsrelaterede aktier i flere tilfælde klarede sig bedre.
  • Økonomisk tilbageslag: Nedlukninger og faldende efterspørgsel førte til kraftig lavkonjunktur i mange lande, stigende arbejdsløshed og behov for økonomisk støtte.
  • Langsigtede ændringer: Krisen fremskyndede digitalisering, fjernarbejde og ændringer i forbrugsmønstre, som har vedvaret i en eller anden form efter selve aktiekollapset.

Efterspil

Efter den indledende panik begyndte aktiemarkederne at stabilisere sig og delvist genvinde tab, især efter omfattende penge- og finanspolitiske indgreb. Genopretningen var dog ujævn mellem lande og sektorer, og virkningen af pandemien på realøkonomien fortsatte med at sætte spor i månederne og årene efter.

Opsummering: 2020-børskrakket var et hurtigt og dramatisk globalt markedssammenbrud udløst af coronaviruspandemien og forværret af en samtidig oliekrig. Det førte til ekstrem markedsvolatilitet, omfattende økonomiske indgreb og markante, sektorvise økonomiske konsekvenser.