Transklusion er en måde at genbruge indhold fra ét elektronisk dokument i et andet uden at kopiere selve teksten. Når det oprindelige indhold ændres, vises ændringen automatisk i alle dokumenter, der transluderer det. De to dokumenter forbindes via hypertekst. Ordet kommer fra en sammensætning af trans ("på tværs") og inklusion, altså at inkludere noget, der bringes ind fra et andet sted.
Hvordan det virker
På en teknisk niveau læser den software, der viser siden, henvisningen til det andre dokument og indsætter (inkluderer) indholdet dér, hvor henvisningen står. På Wikipedia gør man det ved at skrive sidens navn i dobbelte krøllede parenteser, for eksempel {{ }}. Parseren læser wiki-kildekoden, henter indholdet fra den navngivne side, konverterer det til HTML og sætte det ind i den side, der bliver vist i din browser. Denne proces er selve transklusionen.
Transklusion på Wikipedia
På Wikipedia bruges transklusion typisk til at indsætte indhold fra en særlig side kaldet en skabelon i mange artikler. Skabeloner kan indeholde fast tekst, parametre (så samme skabelon kan bruges med forskelligt indhold), og avanceret logik via parserfunktioner eller moduler (fx Lua). Når en skabelon ændres, opdateres alle sider, der transluderer den, hvilket gør vedligeholdelse og konsistens lettere.
Udvalg af dele og kontrol over transklusion
Det er muligt at begrænse, hvad der transluderes:
- Man kan vælge kun at transclude et bestemt afsnit eller en sektion fra en side (f.eks. ved at henvise til et anker eller bruge sidespecifikke tags),
- i MediaWiki kan man styre transklusion med tags som <onlyinclude>, <noinclude> og <includeonly>, så kun bestemte dele af en side bliver inkluderet når siden bruges som skabelon.
Disse mekanismer ændrer ikke det grundlæggende koncept, men giver finere kontrol over, hvad der bringes ind.
Indlejring, begrænsninger og sikkerhed
En transluderet side kan selv transludere andre sider — dette kaldes indlejring eller nesting. For at undgå utilsigtede eller tilsigtede uendelige sløjfer (rekursion), sætter systemer som MediaWiki grænser for, hvor mange niveauer af transklusion der må forekomme. Der er også andre forhold at være opmærksom på:
- Ydeevne: Mange og dybe transklusioner kan øge parsningstiden. Caching hjælper, men komplekse skabeloner kan gøre sider tunge at gengive.
- Sikkerhed og vandalismespredning: Hvis en ofte brugt skabelon ødelægges eller manipuleres, påvirker det mange sider samtidig.
- Fejlfinding: Når indhold vises via flere lag af transklusion, kan det blive sværere at finde, hvor en fejl eller uønsket tekst stammer fra.
Andre tekniske varianter på websider
Transklusion er ikke begrænset til Wikipedia. På almindelige websider findes tilsvarende teknikker, f.eks. server-side includes (SSI), Edge Side Includes (ESI), webkomponenter, eller ved at indlæse fragmenter via JavaScript eller iframes. Valget af metode afhænger af behov for dynamik, caching, sikkerhed og SEO.
Fordele og ulemper — kort
- Fordele: central vedligeholdelse, konsistens på tværs af sider, nem opdatering af gentaget indhold.
- Ulemper: kompleksitet ved dyb indlejring, større risiko ved ændringer i centraliseret indhold, potentielle ydeevneproblemer.
Gode råd ved brug
- Brug skabeloner til gentaget, stabilt indhold og parameteriser, så de bliver fleksible.
- Undgå for dyb og unødvendig indlejring — hold logikken så simpel som muligt.
- Dokumentér skabeloner og moduler, så andre kan forstå og rette dem uden at skabe utilsigtede konsekvenser.
- Test ændringer grundigt, især hvis skabelonen bruges mange steder.